Interview by Louise Steiwer for Kopenhagen.dk

Interview: Mia Lerssi

Interview: Louise Steiwer

Foto: Louise Steiwer

“Once I had a love and it was a gas/ soon turned out had a heart of glass”, sang Debbie Harry I 1979 på Blondie-hittet “Heart of Glass”. Valentines day åbnede Mia Lerssi’s første soloudstilling med sammen title på Drud & Køppe. Kopenhagen har mødt den glaspusteruddannede kunstner til en snak om den svære kærlighed, populærkulturelle referencer og om hvorfor Askepot er en luder.

Kan du fortælle lidt om udgangspunktet for udstillingen?

Omdrejningspunktet for udstillingen er dilemmaet mellem frihed, fornuft og foelelse i kaerlighedsforhold. Frihed og kaerlighed? Frihed kontra kaerlighed? Temaet I mit arbejde ender altid med at være kærlighed. Eller relaterede emner som forførelse, sex, forelskelse, håbløs kærlighed, ydmygelse og bristede illusioner. Altså drifterne og foelelserne I modsætning til det rationelle, det fornuftsbetonede. Jeg tror vi bruger vores rationelle forstand til at forklare og begrunde vores emotionelle beslutninger.

Jeg er uddannet glaspuster, har lavet glas I rigtig mange år og har i nogle aar kombineret glasset med utradionelle materialer. 

Kærlighed I din definition får et meget tøset udtryk…?

Ja, det er endda meget tøset, og det overrasker faktisk også mig selv. Jeg bruger ofte  vulgære eller banale statements som jeg så pakker ind I noget meget pænt og lækkert. Da udstillingen blev sat op troede jeg faktisk, at det hele ville blive meget groft og destruktivt og uden noget der løfter op, men da det hele kom på plads, var det en stor lagkage, en stor jordbæris, en stor candyfloss. Men under lurer alvoren,frustrationen og vreden.

Jeg synes at der er noget eventyragtigt over dele af udstillingen. Du har et værk med titlen “Cinderella is a slut”, hvordan bruger du eventyret I det værk?

Jeg er vokset op med mange eventyr, og mange af kvinde figurerne i eventyrerne skal frelses. Men fra hvad, og af hvad? 

I dette vaerk handler det om kvinders seksuelle frihed og manglen på respekt for det. Selvom vi har opnået delvis ligestilling, så er mænds seksualitet og one-nightérs stadigvæk mere tilladte end kvinders.

“Cinderella is a slut” består bl.a. af gamle skoholdere som jeg har fundet på et marked, og som jeg har fået forkromet. Jeg synes at det er helt vildt sjovt og fantastisk at man kan tage en ting, et objekt og flytte den fra ‘virkeligheden” og ind i kunsten og så bliver den ladet med noget andet, samtidig med at referencen til “virkeligheden” paa en saer maade bibeholdes. Det er et omraade der personligt pirrer mig for tiden. Maaske fordi jeg er saa vant til at skabe selv.

Der er mange heste I dine værker, er de også en del af eventyret?

Jeg tror at ideen er sådan en tabt forfængelighed. Oprindelig ville jeg have haft de fire ben I “Horslegs” til at stå oprejst med et mellemrum imellem, hvor kroppen var fraværende. Det handlede om en konventionel frihed. Et billede paa frihed som begreb, frihed som ide, frihed som en illusion. En frihed som vi alle har, eller maaske ikke har, men som ingen tager og bruger til andet en at vaelge farven paa deres naeste bil.

Jeg tog ind til en hesteslagter, fik fire ben fra den samme hest, som aldrig havde haft sko på. Så jeg stod med det totalt modsatte af hvad jeg havde tænkt, nemlig en hest som paa sin vis indenfor rammerne havde vaeret fri, og som maaske havde vaeret lidt af en rebel, forestillede jeg mig. De forgik så I forskellige stadier, nogle af dem var blevet skadet under slagtningen, og jo længere tid jeg havde dem, jo mere ændrede mit billede sig. Frihed og forfængelighed: friheden havde hesten jo allerede, og det er så glasset der gør at det bliver så forfængeligt. Så det blev nærmere en slags portræt eller en erindring om noget der havde været. En slags destruktiv forfaengelighed, hvis det giver mening!

Der er også den lidt skæve refence at normalt er de jo Askepot, der har glassko på og via de sko møder hun prinsen på hesten. Altså det hele er spundet ind I et eventyr om frihed, hvor det her er hesten der har glasben, men ingen sko og som er sluppet fri fra prinsen.

Et andet gennemgående motiv I udstillingen er klovnenæsen. Hvorfor er klovnen som figur interessant?

Det handler om naren, som er en dobbeltydig størrelse. Er man narren I et forhold eller bliver man narret? Og om situationer hvor man bliver narret, men ikke kan eller vil se det. Samtidig er naren en entertainer. Klovnen er en gøgler og med det sjove kan man både skabe hul igennem, men man kan skabe distance.

Hvad betyder popart for dig?

Jamen, jeg er personligt vild med det! Det er en æstetik som jeg altid har været vild med, og da jeg begyndte at arbejde med glas har jeg måske ikke kunne se at de to interesser I sidste ende ville falde sammen. Jeg ser gerne at folk ser mine vaerker og glemmer at de ser paa glas. Saa materialet bliver sekundaert i moedet mellem vaerket og beskueren. Det er klart at I værket med hestebenene, der viser jeg tydeligt materialet, men dér handler det netop om kontrasten imellem noget, der forfalder og glasset som sådan et ædelt og evigt materiale. Men jeg kunne godt tænke mig I de andre værker at folk glemmer at de ser på glas, hvor jeg bruger glassets egenskaber som forfører og som bare er lige så glossy som pop nu kan være. Jeg anvender som regel også billige materialer sammen med glasset, både fordi det danner en kontrast, men også for at bringe glasset ned på jorden. Fordi glas ogsaa er en luder… Glas vil altid forfoere!

I traditionel popart handler det jo også om en kritik af popkulturen. Er dine værker mere bundet op på en fascination?

Nej, jeg mener også at mine værker kritiserer, men det bliver pakket godt ind. Jeg er saert fascineret og samtidig kritisk til samtidens popkultur og dens evne til at forfoere rask vaek. Er den indholdsloes? Eller kan det kun laeses og forstaaes af “indviede”? Er det ren aestetik, uden indhold?Hvad ligger der under den glossede overflade? Så der ligger helt klart en kritik af popkulturen I mine ting, men det kritiske potentiale ligger især I det at jeg kommer fra glastraditionen. Traditionerne for at arbejde med glas er meget fastlaast, og nogle af mine kolleger har maaske lidt svaert ved at forstaa den maade jeg behandler glasset paa, at jeg fx pakker det ind som jeg gør I “Hunger”. Ikke nok med at jeg bruger nogle referencer til popkulturen, så gemmer jeg også glasset for beskueren. Jeg mener at de fleste der ynder at se paa glas er glasfetichister, og det er også det jeg bl.a hentyder til I titlen “Hunger” – at de bliver som små børn, der vil have slik.

Umiddelbart stikker værket YES lidt ud ved ikke at være I glas. Kan du fortælle lidt om det?

Det er ét stort statement, men også meget banaltt. Det er et omvendt JA. Eller det er et nej man ikke kan sige. Det var idéen med at bruge et ord, som var meget enkelt og så vende det om. Det er et statement, som er meget tydeligt og højrøstet, men som ikke siger noget definitivt. Brugen af denim henviser til friheden og oproeret mod det paene, rigtige, traditionen og fornuften.

I udstillingen er der flere punkede referencer, bl.a. I værket “DIY or die”. Hvad betyder punkkultur for dig?

Ikke andet end at jeg referere til elementer af det, som I det her tilfælde Do It Yourself-kulturen.  Jeg er fascineret at naiviteten, idealismen  i DIY. Det bliver en slags utopia. Hvordan definerer man selvstændighed, hvordan definerer man frihed? Da jeg startede med udstillingen, handlede det meget om den personlige frihed, og om hvorvidt man er fri for sine egne følelser. Hvad er frihed? Et kryds paa en stemmeblok? 

Og så interesserer det mig når folk opponerer, det interesserer mig når folk kommer med nogle kraftige statements: har de ret? Og hvad sætter folk fri?